Regnskabschef

Regnskabschef

Jobprofil


Vi søger en regnskabschef, der sammen med to regnskabsassistenter og en inkassomedarbejder, får det overordnede ansvar for at bogføringen altid er up-to-date.


Det nye Shared Service Center har med alt fra den daglige bogføring, fakturering og rykning af kunder, betaling af leverandører, moms og lager til fordeling af interne omkostninger at gøre for både leasingselskabet, bilforhandlerne og værkstederne.


Du vil få ansvaret for at sikre, at økonomisystemet til enhver tid er sat op til at give de bedst mulige forudsætninger for at følge udviklingen, og du vil blive en væsentlig spiller, når det kommer til analyser og rapportering til de enkelte enheder. Derudover vil du blive overordnet ansvarlig for vores rykker- og inkassoproces.


Du vil referere til Forza Leasings økonomidirektør, som du vil skulle bistå i mange daglige ad hoc-opgaver. Du vil også blive en del af det team, som løbende udvikler økonomisystemet.

 


Nøgleopgaver/succeskriterier:


Først og fremmest er det vigtigt at du formår fordele opgaverne mellem dig og regnskabsassistenterne, samtidig med at du bevarer det fulde overblik, og fungerer som en motiverende og kompetent leder. Du sætter en ære i dit arbejde, og er i stand til at sikre, at alting stemmer – også når der er travlt – og du ved hvordan tallene skal kommunikeres videre. 


  • Ledelse af Økonomiafdelingens 3 medarbejdere
  • Løbende afstemning og regulering af varelager
  • Månedsvis fakturering af leasingydelser
  • Bogføring og afstemning af anlægsaktiver og afskrivninger
  • Tilsikre korrekt periodisering
  • Løbende momsopgørelse og afregning
  • Afstemninger til månedsafslutning
  • Klargøring af materiale til revision
  • Bogføring og afstemning af løn og feriepengeforpligtelse
  • Løbende kontrol og afstemning af intercompany mellemværenderne
  • Rykning af debitorer, herunder dialog med kunder og advokat
  • Analyser af indtjening og omkostninger
  • Løbende rapportering til ledelse og interessenter
  • Budgettering


Faglige kvalifikationer:


  • Du har en relevant økonomisk uddannelse og har gerne erfaring fra en lignende stilling.
  • Stort kendskab til lovgivning og regelsæt indenfor regnskab, og stærk faglig integritet
  • Du er ligeledes vant til at arbejde med Excel, og til selv at lave dynamiske Excel-modeller til f.eks. analyser og rapportering.
  • Erfaring fra bilbranchen er en fordel, men bestemt ikke et krav.
  • Du er, i samarbejde med din leder, ansvarlig for løbende at tilegne dig viden og altid være fagligt opdateret.


Personlige egenskaber:

´

  • Du udstråler en høj grad af troværdighed, engagement og vilje til, at hjælpe kunder, partnere og kolleger, samt medvirke til at vedligeholde og udvikle virksomhedens systemer og processer.
  • Stor ansvarlighed og selvstændighed.
  • Du er løsningsorienteret og vil altid stræbe efter at finde den bedst mulige løsning
  • Du er en holdspiller, som ser total-billedet, og altid søger at få det bedste ud af holdet
  • Du har evnen til løbende at tilegne dig ny viden og være fagligt opdateret
  • Ren straffeattest er et krav, da vi arbejder under retningslinier fra Finanstilsynet


Sprog & IT:


  • Du behersker dansk og gerne engelsk i både skrift og tale.
  • Du er fortrolig med brug af Office pakken, Internet og anvender i dag PC som et naturligt værktøj i din hverdag. Særdeles rutineret bruger af Excel
  • Du har erfaring med generel brug af økonomisystemer, men har du erfaring med  (Microsoft Dynamics NAVonline), vil dette være en ekstra fordel


Virksomheden tilbyder :


  • Godt arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone
  • En spændende og afvekslende hverdag med gode kolleger.


Ansættelses- og lønforhold:


En attraktiv gagepakke der modsvarer kvalifikationer:


  • Fast løn
  • PC & mobil
  • 5 ugers ferie
  • Frokostordning


Kan du associere dig med disse og ovenstående jobprofil, så hører vi gerne fra dig.

 

Er du interesseret i at hører mere om stillingen, eller har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Egelund fra Deichborg & More


Anders kan kontaktes på telefon 28 26 10 00 eller på mail anders.egelund@deichborgmore.com

Kort om Forza Leasing A/S:


Forza Leasing er oprindeligt etableret i 2009 af Lasse Frost, som i dag er eneaktionær og direktør i selskabet. Lasse stod oprindeligt bag virksomheder som EET Nordic og Zepto Computer samt andre succesfulde vækstvirksomheder.


Forza Leasing arbejder udelukkende med finansiel leasing af nyere brugte biler i den mere eksklusive ende af skalaen, primært Audi, BMW, Mercedes-Benz og Porsche. Vi tilbyder både privat-, ehvervs- og splitleasing, og har i dag mere end 840 aktive leasingkontrakter, hvilket gør os til en af de største aktører indenfor finansiel leasing på markedet. Væksten er kraftig, og vi har en målsætning om at nå 3.600 leasingkontrakter i 2021!


Forza Leasing er kendt som en troværdig aktør indenfor leasing. Vi er et af de eneste leasingselskaber, der tilbyder både at købe kundens brugte byttebil, levere hans nye leasingbil, forsikre den samt løbende at servicere og vedligeholde den. Det gør vi ud fra

vores landsdækkende net af egne bilhuse og forhandlere.


P.t. opererer 2 bilhuse i Forza Leasings navn; et i Hillerød og et i Århus. I løbet af kort tid åbner vi et bilhus mere i Odense. Forza har ambitioner om at etablere yderligere 2 bilhuse mere indenfor det næste års tid, blandt andet i Region Nordjylland og i Region Sjælland.


De investerer massivt i it-systemer, og har branchens mest avancerede leasingberegner samt et specielt tilrettet økonomisystem, der effektivt håndterer vores mange leasingkontrakter.


Der er relativt få medarbejdere, hvilket skyldes vores effektive arbejdsrutiner og avancerede it-systemer, men vores medarbejdere er yngre, dygtige, engagerede, arbejdsomme og fantastiske kollegaer.


Leasingselskabet har til huse sammen med bilhuset i Hillerød, hvorfor vi sidder omgivet af lækre biler fra blandt andet Maserati, Ferrari, Aston Martin, Porsche, Audi og BMW.


Læs mere om dem på www.forzaleasing.dk.