Regnskabs assistent (Hvidovre)

Regnskabs assistent

Jobprofil

  


Situation / Ansvarsområde:

  

KLS PurePrint oplever en god vækst og vi søger derfor en dygtig og selvstændig regnskabsassistent, der kommer til at arbejde sammen med økonomiafdelingens øvrige 2 medarbejdere.

 

Opgaverne vil være mangeartede og din hverdag bliver afvekslende.

 

 

Nøgleopgaver/succeskriterier:

 

Som Regnskabsassistent bliver du en del af økonomiafdelingen med reference til CFO’en.

 

Dit ansvar og dine opgaver bliver mangeartede, men dine primære arbejdsopgaver vil blandt meget andet være: 

 

  • Debitorhåndtering
  • Kreditorhåndtering
  • Finansbogføring
  • Indtastning af dagsedler fra timelønnede medarbejdere
  • HR/løn i samarbejde med din kollega
  • Indkøb af kontorartikler m.v.
  • Diverse Ad hoc-opgaver

 

 

Faglige kvalifikationer:

         

  • har flere års erfaring med bogholderi og administrative opgaver

 

  • er Excel bruger på middel-, eller superbruger niveau (gerne kendskab til Pivot og opslagsfunktioner)

 

  • Du har gerne erfaring med lønadministration

 

Du er, i samarbejde med din leder, ansvarlig for løbende at tilegne dig viden og altid være fagligt opdateret.

 

 

Personlige egenskaber:

 

  • Du er pligtopfyldende og sætter en ære i dit arbejde.

 

  • Du har et positivt sind og et kæmpe service-gen

 

  • Du udstråler en høj grad af troværdighed, engagement og vilje til, at hjælpe kolleger og kunder.

 

  • Du er dynamisk og grundig
  • I kraft af din dynamik er du hurtig til at lære nyt og danne dig overblik over opgaver og prioritering. Som person er du struktureret og grundig og du følger opgaverne helt til dørs.

 

  • Du arbejder selvstændigt, men trives også med teamwork, hvor du sparrer med dine kolleger. Sidst men ikke mindst trives du i en virksomhed i vækst og forandring.

 

  • Du er udadvendt af natur med et generelt godt humør og kan lide at have dialog med kunder og kollegaer. Derudover er du nysgerrig og ser ikke begrænsninger, men tager de udfordringer, hverdagen byder på med oprejst pande.

 

 

Sprog & IT:

 

  • Du behersker dansk i både skrift og tale. Og har gerne kendskab til engelsk.

 

  • Du er fortrolig med brug af Office pakken, (specielt Excel) og har flair for og er nysgerrig i forhold til nye systemer.

 

  • Du er gerne fortrolig med at arbejde med Navision.

 

 

Virksomheden tilbyder:

 

KLS PurePrint tilbyder ansættelse i en dansk virksomhed, hvor initiativrige, innovative, ambitiøse og bidragende medarbejdere har gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.

 

  • En spændende hverdag med gode kolleger.

 

  • En arbejdsplads hvor humor og socialt samvær er en af kerneværdierne.

                                      

  • En lønpakke, der modsvarer kvalifikationer.

 

  • Firmabetalt sundhedsforsikring.

 

  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage.

 


Profil af nærmeste leder:

 

Der refereres til selskabets CFO, Claus Pfeffer

 

Claus er ansat som interim CFO.

 

I sin lederstil lægger han vægt på åbenhed, ærlighed, frihed under ansvar, medindflydelse og teamwork.



Er du interesseret?

 

Kan du associere dig med ovenstående punkter og jobprofilen, så hører vi gerne fra dig.

 

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, eller har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Egelund fra Deichborg & More.

 

Anders kan kontaktes på telefon 28 26 10 00 eller på mail anders.egelund@deichborgmore.com.

Om virksomheden:


KLS PurePrint

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

 

www.klspureprint.dk

 

KORT OM KLS PUREPRINT OG DERES REJSE

 

KLS PurePrint A/S er et af Danmarks største trykkerier. Virksomheden er en 70 år gammel familieejet virksomhed, som startede under navnet K. Larsen & Søn.

 

Efter mange års arbejde med især miljøområdet, opstod der en ambitiøs vision i bestyrelseslokalet: Verdens grønneste trykkeri.

 

Fundamentet var et af Danmarks mest miljøbevidste trykkerier med ISO 14001, Svanemærket, FSC og 100 % klimaneutraliseret. Det var bl.a. opnået ved udelukkende at køre i elbiler, udelukkende at bruge energi fra vindmøller – vi købte andel i en vindmølle allerede i 2010, hvidt klimavenligt tag på fabrikken samt mange års målrettet arbejde med reduktion af alle former for miljømæssige belastninger.

 

Den nye strategi blev at kortlægge det der indgik i vores produktion af tryksager og emballage for at sikre, at der ikke indgik nogen skadelige kemikalier i produktionsprocessen.

 

Målet var at kunne leve op til det de opfatter som verdens skrappeste og mest kompromisløse certificering, Cradle to Cradle, som analyserer samtlige ingredienser i produktet. For at overholde kravene skal det bl.a. tilsikres, at der ikke er tilsat nogen skadelige kemikalier som findes på listen ”Banned List of Chemicals”.

 

Kortlægningen og udviklingen af de nye materialer tog flere år, da erstatningen af de uønskede kemikalier med mere bæredygtige alternativer var langt mere udfordrende og tidsmæssigt krævende end forventet. En anden ambition var, at PurePrint skulle have samme kvalitet og skulle kunne sælges til samme pris som traditionelle tryksager.

 

Men det lykkedes, og den 4. maj 2015 blev der trykket på knappen til det første PurePrint tryk. Tidligere miljøminister Ida Auken var med til at trykke på knappen.

 

Siden da er flere end 150 virksomheder med en bæredygtig ambition begyndt at trykke med PurePrint, de havde den glæde, at Danmarks Naturfredningsforening i 2016 gik ud med en anbefaling om at trykke med PurePrint.